Banekontrol

Formålet med banekontrol er at sikre, at klubbens medlemmer og gæster får en god oplevelse
på vores golfbane.
Banekontrollen kommer rundt på alle klubbens faciliteter på uanmeldte tidspunkter og dage,
og er udstyret med ID, som bæres synligt.

Banekontrollens opgaver er:
- At spillere på banen har betalt greenfee, og er i besiddelse af gyldig kvittering.
- At regler for tidsbestilling og bekræftelse er overholdt.
- At kontrollere gyldigheden af spillernes DGU-kort, herunder det elektroniske kort.
- At observere, at trafikken på banen forløber gnidningsløst.

Banekontrollen har yderligere til opgave:
- At gøre opmærksom på, hvis et hold skal lukke igennem.
- At bags og vogne ikke tages med på teesteder og greens eller trækkes over disse.
- At anvisninger for kørsel med golfcars overholdes.
- At henkastning af affald ikke forekommer (gælder ikke frugt, som må smides i rough).

Banekontrollen har bemyndigelse til:
- At bortvise spillere fra banen, som udviser en opførsel, som ikke er i overensstemmelse
med golfsportens etiske regler.
- At bortvise spillere, som ikke retter sig efter banekontrollens anvisninger i form af
henstillinger eller advarsler.
Spillere skal altid følge banekontrollens anvisninger. Skulle det – mod forventning – ske, at
ovennævnte anvisninger ikke efterkommes med det samme, kan dette medføre yderligere
sanktioner.
Banekontrollen rapporterer med mail til Regel- og Handicap Komiteen, som tager stilling til en
eventuel efterfølgende sagsbehandling overfor spillere eller klubber.

Regel- og Handicap Komiteen
Hobro Golfklub